Er det ikke risikabelt at investere?

Dette spørgsmål får jeg ofte, så lad os se nærmere på hvor risikabelt det egentligt er at have størstedelen af din opsparing investeret.

At investere er mere risikabelt end at have pengene stående på en bankbog, herom kan der ikke herske nogen tvivl. Så længe du har under 100.000 euro stående på kontoen, er de sikret mod at banken går konkurs. Dette kaldes også indskyder garanti, og er en del af bankpakke 1, som er en aftale mellem den danske stat og pengeinstitutsektoren i Danmark. Denne sikring gælder pr pengeinstitut.

Ved investering i værdipapirer er du ikke sikret mod at den enkelte aktie taber al dens værdi. Det eneste du er dækket for her, er hvis den børs du handler på går konkurs.

Jeg synes ikke det er risikabelt at investere i indexfonde, som rammer markedet bredt. Her tænker jeg på S&P500, DJSI World, Globale Aktier, og hvad de ellers kan hedde. Det vigtigste er at det rammer brede segmenter, og at holde udgifterne nede.

Det er dog vigtigt at have tidshorisonten for øje. Hvornår skal du bruge dine penge? Det ville risikabelt hvis du blev belånt i hele din friværdi, og så investerede alle pengene på én gang, samtidig ved at du skal bruge pengene indenfor den næste 5 år. Dét ville være at løbe en risiko, da aktiemarkedet kan tage et ordentligt dyk, og ikke har tid nok til at komme sig til når du skal bruge dine penge.

Hvis din tidshorisont er for kort kan det være meget risikabelt at investere. Men hvis du har tiden på din side, vil jeg ikke mene at der er nogen stor risiko. Faktisk vil jeg påstå at der ikke er nogen risiko hvis du er tålmodig nok. Især ikke når vi snakker tidshorisonter på 10 år eller derover, her har der historisk set (næsten) altid været muligt at komme ud på den anden side uden at tabe penge.

Det kan virke som et ret vildt postulat at det ikke kan gå galt at investere. Så lad os kigge lidt nærmere på den udmelding.

På Reddit har brugeren jerschneid har lavet en god og fyldestgørende analyse af 3 forskellige scenarier:

1. Man investerer altid på det værst tænkelige tidspunkt
2. Man investerer kun når man kan “time markedet“
3. Løbende investering hver måned

Over en 10-årig periode er der ingen af scenarierne som resulterer i et tab i sidste ende! Jeg var i hvert fald ikke i stand til at sætte en årrække op hvor det var tilfældet.

Hvis du lærer bedre ved at se det illustreret grafisk, har han også lavet en grafisk gennemgang af artiklen som er god til at forklare det hurtigt og visuelt. Både artiklen og billederne er på engelsk, og er tiden værd. Giv dem begge et kig, jeg venter gerne på dig her

Billede af Julie Bang © Investopedia 2019

Selvom at det er det sikreste, er det at have din formue bundet i kontanter på en bankbog er dog stadig en dårlig forretning. Især nu hvor bankerne i 2020 ikke bare har fjernet den positive indlånsrente, men også er begyndt at ville have penge for at opbevare dine penge, den såkaldte negative indlånsrente. Den årlige inflation betyder at købekraften for dine penge bliver mindre og mindre år for år. I både 2018 & 2019 var inflationen i Danmark på 0,8%. Hvilket betyder at din formue bliver 0,8% mindre værd, hvert eneste år.

Hvis man vil undgå at ens formue bliver spist op af inflationen, skal man have investeret sine penge i et aktiv som gennemsnitligt stiger tilsvarende, eller mere, i værdi som inflationen. Vi vil herunder se på nogle af de mange muligheder der er for investere ens formue, i et forsøg på at den som minimum skal beholde købekraften.

Et eksempel på en sådan investering kunne være obligationer som vi kender fra realkreditlånene. Obligationerne var frem til 2018 en forholdsvis sikker og stabil måde hvorpå man i 30 år kunne sikre sig at ens opsparing ikke blev ædt af inflationen. Men i 2019 kunne du kun få 1% i rente for at låne dine penge ud gennem en obligation. Det er ikke meget, og det reelle afkast efter skat er stadig lavere end inflationen.

Et alternativ til obligationer kan være ædelmetaller. Mange ser især guld som værende en sikker investering, da man anser det som et aktiv du altid kan handle og komme af med.

Den gennemsnitlige værdistigning af guld er omkring 7,3% om året. grafen herunder viser prisudviklingen for guld over de sidste 20 år. Som du kan se på grafen går det i nogle år meget op, og andre år meget ned. Men vi er interesserede over gennemsnittet over en længere periode, som fx. de 20 år som grafen herunder viser.

Guld pris i euro – 20 år

Ser vi på prisen andre ædelmetaller som fx. sølv, ligner grafen meget guld. Dog har sølv ikke haft lige så gode år som guld de sidste 5 år.

Sølv pris i euro – 20 år

Når man til hverdag tænker på investeringer, tænker langt de fleste på aktiemarkedet.

Folk kan ikke helt blive enige om hvad det gennemsnitlige afkast for aktier er. Til dels fordi det kommer meget an på hvilken gruppe af aktier man kigger på. Fra 1996 til 2016 havde MSCI World indexet et gennemsnitligt aktieafkast på 7,7%. S&P 500 indexet havde tilsvarende fra 1957 til 2019 haft et gennemsnitligt afkast på 8%.

MSCI World prisudvikling siden 1986

At investere er dog ikke uden risiko. Det er vigtigt at huske. Dette mærkede vi alle i første kvartal af 2020, hvor nyhederne om Corona-virussen fyldte meget. De finansielle markeder reagerede også voldsomt på det, da virussen spredte sig fra Kina og til resten af verden. Pludselig var det ikke kun et lokalt problem i Asien, men noget som ramte hele verden. På sigt ville virussen potentielt have indflydelse på leveringen af ressourcer til fabrikkerne, eller leverancen af de producerede produkter til resten af verden. Den slags slår hårdt på et globalt marked. Hvilket også var tydeligt at se i slutningen af februar 2020.

S&P 500 – marts 2020

Det ser slemt ud. Sammenligner vi med et år tidligere, i marts 2019, ser det pludseligt ikke lige så slemt ud. Vi er stadig i et lille minus, men primært har vi kun mistet fortjenesten fra 2019. Måske fortsætter markedet nedad, måske det ikke. Det er ikke til at vide i skrivende stund.

S&P 500 – marts 2019 til marts 2020

Zoomer vi længere ud, og kigger på en 5-årig horisont, ser billedet pludseligt strakt helt anderledes ud. Her kan vi se at alle vores investeringer frem til slut 2017 har givet et overskud.

S&P 500 – 5 år

Og dette er også en af de vigtige lektier. Det kan se sort ud når man zoomer meget ind, men kigger man på det store perspektiv, og tænker historikken og den lange horisont med ind, giver markedet dig et positivt overskud på den lange bane. Dette er også grunden til at vi i en anden artikel, har konstateret at man ikke kan slå markedet konsekvent, man har simpelthen ikke det fulde billede.

Når alt kommer til alt, så synes jeg faktisk det er mere risikofyldt ikke at investere.

Det at investere kan anses som at købe sig til flere pengestrømme, flere indtægtskilder. Uden investeringer har langt de fleste danskere kun én pengestrøm, deres arbejde. Og hvis du en dag ikke kan arbejde mere, eller for den sags skyld bliver fyret eller kommer slemt til skade, så står du potentielt uden indkomst og dermed uden anden pengestrøm. Måske kan du få fra A-kassen, i de år man kan få penge derfra (to år, inden for en periode på tre år). At investere i passive indtægter, som fx aktiemarkedet, crowdlending eller udlejningsejendomme, er et ekstra sikkerhedsnet mod sådanne situationer.

Dette sikkerhedsnet kan også bruges hvis du vil gå tidligere på pension, end den af staten fastsatte pensionsalder. Hvis dine investeringer har vokset nok, ville du kunne leve af dine investeringer, og opnå økonomisk uafhængighed fra dit lønmodtagerarbejde.

Hvis jerschneid’s artikel fra Reddit lærte os én ting, så var det dette; Statistisk set handler det om at komme ind på markedet så hurtigt som muligt!

Derfor handler det også om løbende at få investeret det overskud man måtte have i privatøkonomien. Har du et budget, og et godt overblik over hvor meget dette overskud er, kan du med fordel få automatiseret din løbende investering, så er det ikke noget man skal huske på, og hele tiden forholde sig til.

Hvis du har fået blod på tanden, og vil vide mere, har jeg skrevet en artikel om hvordan du kommer i gang med at investere, den kan du med fordel tjekke ud

Ellers er det bare at komme i gang, få kastet nogle penge i markedet, og få skabt dig en passiv indkomst så du kan sove roligere om natten, vel vidende at du om et par år, gerne skulle stå bedre økonomisk end du gør det i dag.

Vi har tidligere snakket om hvor ikke-sexet det er at investere. Hvis det tager lang tid bliver det ikke mere interessant.

Den bedste investering er i min optik en passiv investering. Jo længere tid jeg skal bruge på vedligeholdelse og research, jo dårligere bliver min timeløn.

I min jagt på at automatisere mine investeringer, og sætte det hele på automatpilot, har jeg nået frem til et par løsninger som fungerer godt for mig og mit setup.

Mine primære investeringer er i øjeblikket passive index fonde. Det er nemme at forholde sig til, og kræver ikke at jeg følger med i markedet løbende. Jeg nøjes med løbende at “investere i markedet”, hvilket også er den bedste måde hvorpå man kan mindske risikoen ved investeringer.

Hver måned når min lønseddel bliver udbetalt, ønsker jeg at skyde nye penge i markedet. Det er 12 gange om året jeg skal logge på min netbank og foretage indkøb af forskellige indexfonde.

12 gange om året er ikke meget, men det er nok til at det ikke noget jeg har lyst til at skulle minde mig selv om at gøre hele tiden.

Derfor var jeg også lykkelig over at finde Nordnets månedsopsparing. Hver måned bliver der lavet en fast bankoverførsel til Nordnet, hvorefter pengene automatisk bliver investeret i 4 passive investeringsfonde. Og det bedste er at der ikke er nogen kurtage ved denne type handler. Min samlede ÅOP er derfor på ca 0,53%, og det er de eneste udgifter der er ved dette setup (indtil den dag jeg sælger, hvor der er en smule kurtage). Hvis du kender til et billigere setup så fortæl mig endelig om det i kommentarsporet!

Produkter som Nordnets månedsopsparing hjælper også med at sætte automatik i hele investerings-forløbet, da det lægger meget op til at man i starten af hver måned overfører penge til kontoen.

En anden af mine strategier når jeg automatiserer mine investeringer er crowdlending. Der er flere forskellige platforme til crowdlending, hver med sine fordele og ulemper. Rigtigt mange af dem har dog muligheden for at investere automatisk, hvilket er en kæmpe fordel.

Det kræver lidt opsætning, men når først det er klaret kan det høre helt af sig selv. Jeg har tidligere skrevet om hvordan jeg selv har automatiseret crowdlending gennem Mintos. Deres setup ligner meget det setup jeg har set på andre crowdlending platforme.

For at spare penge på SEPA overførsler har jeg valgt at bruge Revolut som mellemstation. Det fjerner desværre en del af automatiseringen, men til gengæld sparer jeg penge på SEPA overførsler i banken, samt dårlige kurser ved veksling fra DKK til EUR.

Bitcoins er en anden høj-risiko investering jeg tænker jeg vil investere mere i. Her har jeg dog endnu ikke fundet “den rigtige” løsning hvad angår at klare dette automatisk. Indtil videre har jeg købt bitcoins manuelt hos Coinbase, men overvejer meget at gøre brug af deres automatisk setup. Det der dog afskrækker mig mest her, er gebyrerne hos Coinbase, hvilket er grunden til at jeg helst køber “store” mængder på én gang så jeg slipper billigere hvad angår gebyrer.

Automatisk investering hos Coinbase

Hvis du vil gøre det samme kan du få $10 gratis Bitcoins på det første køb hos Coinbase. Det er også muligt at tjene en god slat gratis bitcoin/crypto hos Coinbase, det kan du læse mere om i min artikel på området.

Jeg har gennem min skoletid, fået mange timers undervisning i kemi, som for mig er fuldkommen irrelevant i forhold til min arbejdssituation i dag. Til gengæld har jeg aldrig fået undervisning i simpel privatøkonomi. For slet ikke at snakke om renters rente og vigtigheden i at investere tidligt.

Som minimum burde alle vide hvordan renters rente fungerer. Dette om noget andet, er så grundlæggende et princip, og det lægger også grundlaget for hvorfor vi i 2. lektion så på at man skulle starte så tidligt som muligt med at investere. Samtidig er renters rente også grunden til at dyre lån hurtigt bliver MEGET dyre.

Langt størstedelen af den økonomiske viden jeg har tillært mig, er kommet gennem selvstudie. Jeg har læst artikler online, snakket med bekendte der klarer sig godt økonomisk, og jeg har set webinars omkring konkrete emner jeg ønskede at blive stærkere på. Og så har jeg også lært en del gennem de fejl jeg har begået. Jeg har tabt penge på aktier, og jeg har gået glip af mange gode handler som ville have givet et rigtigt flot overskud. Jeg har gjort mange ting forkert, men jeg har også lært af fejlene, og derigennem gjort mange flere ting rigtigt (vil jeg selv mene). Et sted du kan starte din rejse kan være hos Mr. Money Mustache, ham har jeg selv lært meget af. Jeg kan også varmt anbefale at gå gennem mine ældre artikler omkring økonomi.

En del af det at blive mere og mere økonomisk litterær, er også at man finder en masse råd og vejledning som er i direkte modstrid med hinanden. Personligt har jeg brugt meget tid på at læse blogs fra andre der skriver om privatøkonomi, og der er stor forskel på folks tilgang. Nogle mener f.eks. at man for alt i verden skal undgå gæld, mens andre derimod mener at optagelse af lån & dermed stiftelse af gæld, er det eneste logiske at gøre hvis man vil have godt gang i sine investeringer.

Finansiel viden er noget vi alle burde burde have, men det er også noget alt for få af os sætter tiden og pengene af til at investere i. Det er en skam, for der er massevis af god og gratis materiale online. Der er også en masse skidt derude, alt for mange forsøger at sælge dig deres produkter.

Jeg er med på at det for mange kan synes som en stor og uoverskuelig opgave, og at det kan virke som utroligt meget arbejde. Og jeg er enig! Jeg har selv fundet at det har været svært at komme i gang, for ikke at snakke om at skulle sortere skidt fra kanel i det overflødighedshorn af information som det store internet byder på.

Jeg kommer fra en industri hvor vi er vant til at søge information online. Der går ikke en dag hvor jeg ikke slår op hvordan jeg løser et problem i forhold til mit daglige arbejde. Hvis ikke det var for sider som Google og StackOverflow ville jeg på ingen måde være så produktiv som min leder synes jeg er. Samtidig er vi i industrien vant til at kommunikere med andre online, med det formål at lære noget nyt. Derfor falder det mig nok også mere naturligt at lære gennem selvstudie på den måde som jeg nu opfordrer dig til at lære på.

Hvis du synes at det er et stort arbejde, og ikke du ved hvor du skal starte, vil jeg helt klart anbefale ét område som er essentielt at have styr på; SKAT. Det vil vi se nærmere på i 4. lektion, hvor vi vil se nærmere på SKAT.

Du er netop kommet gennem 3. lektion i min serie af “De 10 vigtigste lektioner i privatøkonomi“. Du kan finde de andre lektioner herunder:

• • 1. lektion i privatøkonomi: Penge køber muligheder
  • 2. lektion i privatøkonomi: De første penge du tjener er de mest værdifulde
  • 3. lektion i privatøkonomi: Invester i finansiel viden
  • 4. lektion i privatøkonomi: Forstå skattesystemet
  • 5. lektion i privatøkonomi: Der er forskel på gode og dårlige lån
  • 6. lektion i privatøkonomi: Spred dine kompetencer og dermed din risiko
  • 7. lektion i privatøkonomi: Forbered dig på held
  • 8. lektion i privatøkonomi: Sæt en pris på din tid - og din familie
  • 9. lektion i privatøkonomi: Hav et fast mål
  • 10. lektion i privatøkonomi: Finansiel velstand skabes sammen med din partner

Lad os starte denne lektion ud med en graf fra Vanguard som du måske/måske ikke har set før.

Vanguard 2018 Index Chart

Grafen her er fra Vanguards 2018 Index Chart. Den komplette rapport (5 sider) kan findes på Vanguard’s egen hjemmeside. Grafen viser hvordan $10.000 havde udviklet sig, hvis de var blevet smidt i en af 6 forskellige indeks fonde. Du kan dykke mere ned i den konkrete rapport, eller du kan tage én simpel (men vigtig) pointe med fra grafen; Investeringer vokser over tid.

For at være helt fair, er det ikke så simpelt som at investeringer vokser over tid. Der følger en naturlig risiko med hvis man investerer over for kort en periode. Nogle investeringer flyver til tops, mens andre går konkurs. Men i det store hele, når man kigger på markedet generelt, vil brede investeringer vokse sig store over tid. Ser man på grafen herover viser den hvordan $10.000 har udviklet sig over 30 år. Havde man investeret bredt i det internationale marked, ville man på 30 år havde vokset sin investering til $86.000, næsten 9 gange så meget. Havde man kun fokuseret på amerikanske aktier, var de (grundet et gennemsnitligt afkast på 10% om året), blevet til 20 gange så meget, altså $206.000.

En meget kendt vending indenfor investering er frasen:

It’s not timing the market, it’s time in the market.

Det er ikke nok at kunne time markedet, den vigtigste faktor er at man forbliver i markedet, og lader sine investeringer vokse. Selvfølgelig vil man få mere for sine penge hvis man “køber billigt” end hvis man “køber dyrt“, men tiden i markedet er altafgørende. En fantastisk artikel der giver et konkret eksempel på dette, er er artiklen fra A Wealth of Common Sense, hvor Ben Carlson beskriver den fiktive person Bob som har investeret på de værst tænkelige tidspunkter. Her vises det hvordan Bob ender ud som millionær, selvom han kun har investeret omkring $180.000, og samtidig kun har investeret lige inden markedet tog et ordentligt huk.

Som du måske har set nu, kan det tage tid for dine investeringer at vokse sig store. Derfor er det også vigtigt at komme i gang med at investere, i stedet for blot at sidde og afvente. Jo før du kommer i gang, jo mere kan du få ud af dine investeringer. Dette nævner børsen også i deres liste over de 7 dødssynder inden for privatøkonomi. Derfor er de første penge som du tjener som ung, også de mest værdifulde, da disse penge har længere tid til at modnes.

Vil du ikke at kategorisere dig selv som “ung”, ønsker jeg ikke du skal sidde tilbage med tanken om at det nu er for sent for dig at komme i gang. Du kan altid starte på dine investeringer. Men jo før du gør det, jo mere kan dine investeringer vokse. Sagt på en anden måde; jo længere du venter, jo mindre får du ud af det. Selvsagt vil du nok skulle investere anderledes og mindre aggressivt end hvis du var i midten af 20’erne. Det kunne fx. være ved at kigge på etablerede pensionsprodukter. Men det er stadig vigtigt at du kommer i gang med at investere af dit overskud.

Du er netop kommet gennem 2. lektion i min serie af “De 10 vigtigste lektioner i privatøkonomi“. Du kan finde de andre lektioner herunder:

• • 1. lektion i privatøkonomi: Penge køber muligheder
  • 2. lektion i privatøkonomi: De første penge du tjener er de mest værdifulde
  • 3. lektion i privatøkonomi: Invester i finansiel viden
  • 4. lektion i privatøkonomi: Forstå skattesystemet
  • 5. lektion i privatøkonomi: Der er forskel på gode og dårlige lån
  • 6. lektion i privatøkonomi: Spred dine kompetencer og dermed din risiko
  • 7. lektion i privatøkonomi: Forbered dig på held
  • 8. lektion i privatøkonomi: Sæt en pris på din tid - og din familie
  • 9. lektion i privatøkonomi: Hav et fast mål
  • 10. lektion i privatøkonomi: Finansiel velstand skabes sammen med din partner

Lige siden jeg startede med crowdlending, har jeg været lidt tilbageholdende med hvor sikker en investering det egentligt var. Efter at have læst op på det, viser det sig da også (ikke overraskende), at to lån på Mintos ikke er ens. Derfor har jeg valgt at dykke lidt ned i de enkelte låneudbydere og se på hvor sikre og gode investeringer de hver især er.

Hvis du ikke er helt sikker på hvad crowdlending er for en størrelse, har jeg skrevet en kort intro til crowdlending. Jeg har også skrevet om hvordan jeg selv bruger Mintos til at investere i crowdlending lån.

Min tilgang har været at jeg har frasorteret de udbydere jeg ikke har været tilfreds med af den ene eller anden grund. De kriterier jeg nåede frem til i sidste ende er følgende:

• Negative udmeldinger fra Mintos
• Udbyders rating på ExploreP2P
• Rating fra Mintos
• Låneudbyder skal have BuyBack garanti
• Grace periode på max 10 dage
• Lånet må ikke være urimeligt / kviklån

Jeg oplevede i 2020 at nogle af udbyderne på Mintos ikke kunne betale udbetalinger til deres investorer. Dette betyder selvfølgelig at de forsvinder fra min liste over udbydere jeg har tillid til.

• Capital Service – på baggrund af denne udmelding fra Mintos
• Akulaku – er nu fjernet fra listen efter denne udmelding fra Mintos

At gå gennem de enkelte låne udbydere og gennemgå deres regnskaber er en kæmpe opgave. Derfor er jeg også glad fog at andre har taget denne opgave på sig

ExploreP2P.com har en god liste over de enkelte låneudbydere på Mintos platformen, hvor de har rated dem enkeltvis. Ratings er baseret på hvor profitabel en virksomhed der drives. Dette betyder at vi kan bruge deres ratings, til at se hvor stor sandsynligheden er for at en låneudbyder går konkurs, hvis de skal opfylde deres buyback garanti. Risikoen for en konkurs er en reel risiko, som blev tydelig i 2007 da Eurocent havde financielle problemer.

Baseret på listen fra ExploreP2P.com har jeg taget de 28 udbydere der har en score på mindst 50, og lavet min egen yderligere sortering på denne.

Mintos rangerer låneudbydere på en liste fra A+ ned til D. Denne rating er et udtryk for hvor sikkert det er at investere i udbyderen. Hvis en udbyder har en Mintos rating under B- sorterer jeg dem fra. Det betyder at jeg i første omgang fjerner følgende fra listen:

• Aforti
• Kredit 24

Buyback garanti er essentiel for mig. Det er ekstra sikkerhed jeg ikke ønsker at undvære. Det er min sikkerhed for at jeg ikke mister investerede penge, da låneudbyder binder sig til at skulle tilbagekøbe min investering hvis ikke de kan indkræve pengene til mig. Det betyder at der nu forsvandt endnu en fra listen.

• 1pm

Når et lån rammer grace perioden bliver der ikke beregnet renter for denne periode. Jeg ønsker ikke at at have min lån i denne periode alt for længe. Især fordi det ofte er de korte lån der ender i disse perioder. 10 dage kan være lang tid for et kort lån, og derfor frasorterer jeg alle udbydere med en grace periode over 10 dage.

• Dozarplati
• EcoFinance

Tidligere har jeg nævnt at jeg ikke er glad for at investere i kviklån på Mintos, og har derfor gjort hvad jeg kunne for at finde ud af hvor stort mit udvalg egentligt er hvis jeg frasorterer kviklån.

Jeg kunne bare frasortere samtlige lån der falder i kategorien “personlige lån” eller “korte lån”. Men da disse to låntyper udgør næsten 75% af lånene på Mintos er det en ret stor procentdel af frasortere.

Jeg har derfor valgt at se på hvor meget udbyders APR (ÅOP) er. Samt frasorteret dem hvis jeg ikke er i tvivl om at de står bag kviklån. Dette resulterede i at følgende blev fjernet fra listen.

• CreamFinance (står bag det danske LendOn.dk)
• CreditStar – APRC på over 1.800%
• Dineo – 469% APR
• Kredit Pintar – 300% APR
• LF Tech – 360+% APR
• Lime Zaim 230+% APR

Fordi det ikke altid er nemt at gennemskue de enkelte udbydere, har jeg i en periode været ret åben omkring flere udbydere. Alle lån jeg har backed gennem de følgende udbydere, har vist sig at holde sig under 50% APR ifølge Mintos.

• Credius
• IuteCredit
  • Det er primært været billån jeg er endt med at finansiere her. Her er deres APR ikke over 50%.
• Express Credit
  • Jeg var meget i tvivl om denne. Men det hjælper meget at de har direkte aftaler med fagforeninger og institutioner så betaling af lånene bliver taget direkte fra lønsedlen. Det hjælper på at der ikke bliver krævet mange ekstra gebyrer af låntagerne.

Hvis du har information omkring nogle af ovenstående virksomheder, og ved at de er typiske kviklåns firmaer, må du endelig informere mig om dette. Som vi tidligere har set det med Simbo lån, er det desværre ikke altid at Minto’s APR passer.

Jeg mangler erfaring med de følgende 4 udbydere. Jeg har sat dem med på listen over udbydere jeg vil finansiere gennem, men har sørget for at sætte et cap på APR på 50%. Tiden må vise om jeg får finansieret lån gennem dem, eller om alle deres lån er over 50%.

• BankNote
• ID Finance
• Vizia

Med ovenstående frasortering ender vi på 15 låneudbydere jeg føler mig tryg ved, og som jeg er forholdsvis sikker på ikke at støtte kviklån for meget.

Jeg håber denne liste er noget du kan bruge i dine fremtidige investeringer på Mintos. Hvis du ser noget som ikke er korrekt, eller der er noget jeg mangler, så hold dig endelig ikke tilbage for at fortælle mig det. For at gøre det nemmere for dig har jeg lavet denne sortering på Mintos du kan gøre brug af.

Er du ikke allerede bruger hos Mintos, og er du blevet interesseret i Crowdlending? Så må du meget gerne bruge mit affiliate link til Mintos. Når du bruger linket til at oprette en bruger, får du 1% bonus på alle dine investeringer tilbage som bonus de første 90 dage.

Du kan også altid læse mere op på hvordan jeg selv bruger Mintos til at investere i crowdlending lån. Her går jeg mere i dybden med hvordan jeg egentligt har skruet mine strategier sammen.

Denne overvejelse har jeg gået med i længere tid. Og det er da også en af de primære holdninger jeg ofte mødes af når snakken falder på crowdlending.

Jeg har tidligere skrevet om hvad crowdlending er, og sågar givet indblik i hvordan jeg selv bruger Mintos til at investere i crowdlending lån. Dette ville jeg ikke gøre hvis ikke jeg mente jeg kunne stå inde for både koncept og platform. Så lad os se på hvorfor jeg ikke mener crowdlending blot er finansiering af kviklån.

Den følgende artikel vil bygge på mine erfaringer med Mintos alene, da jeg ikke har kendskab til de andre crowdlending platforme.

Mintos har utroligt mange forskellige lån udbydere. Og ja, der er kviklåns udbydere imellem dem, mange endda. En gennemgang af mine automatiske investeringer, viste da også at jeg havde investeret i lån fra kviklån udbyderen Simbo.

Hvis vi kigger på Simbo’s profil på Mintos (Simbo er sidenhen blevet fjernet fra Mintos), kan vi se at den årlige rente de oplyser til Mintos stemmer overens med den debitorrente de skriver på deres hjemmeside. Renten er nemlig angivet til 228%. Det er en absurd høj rente, og allerede her er det en udbyder hvis lån jeg personligt ikke havde lyst til at finansiere. Men klikker vi videre ind på Simbo’s egen hjemmeside, Simbo.dk, ser vi at debitorrenten ikke er den fulde historie. Den samlede ÅOP ender nemlig på over 700%!

Hvorvidt ÅOP så er en fair måde at sammenligne kviklån med etablerede forbrugslån er en anden diskussion. Den må vi tage op en anden gang. Det ændrer ikke på at mange af disse kviklån firmaer lader til at være skruppelløse i deres markedsføring.

Hvordan spotter vi så denne type låneudbydere? I 2018 tilføjede Mintos APR til beskrivelsen af deres lån på platformen. APR er hvad vi i Danmark kalder ÅOP.

Med APR som et våben, var mit første forsøg på at investere mere etisk, at låse hvor høj APR jeg ønskede låntagere skulle mødes af. Jeg lavede strategier som skulle sørge for at jeg ikke gik ind i lån hvor APR skulle være over 25%.

Umiddelbart lod det til at være en success med det samme. De lån der blev optaget derefter havde alle en APR under 25%. Men da jeg nærstuderede de lån jeg nu var med til at financiere, kunne jeg se at jeg havde investeret i det følgende lån, som har en oplyst APR på 7,8%. Men som det ses på billedet herunder, er lånet udstedt af Simbo, som vi ved udsteder lån til 228% og med en samlet ÅOP på over 700%.

Simbo kviklån med lav APR hos Mintos

Om det er en fejl i Mintos skal jeg ikke kunne sige, men en grænse på APR lader ikke til at være nok til at sikre mig mod disse vilde lån. Jeg  har derfor valgt at undersøge de enkelte udbydere, og i mine strategier aktivt fravælge dem jeg ikke ønsker at være med til at finansiere.

En anden (og lidt nemmere løsning) til ikke at ramme disse vilde lån, er helt simpelt at undlade at investere i de personlige lån og de korte lån. Det er primært disse lån som er designet mod de vilde udgifter for låntager. Lån til biler, business, ejendomme & landbrug lader alle til at være nogenlunde fornuftige (Renten kan stadig være høj, men hvorfor dette er tilfældet, vi snakket om i min intro til Crowdlending.)

Personlige lån og korte lån er dog desværre en meget stor del af lånene på Mintos. At fjerne alle dem, er det samme som at fjerne 75% af ens investerings muligheder. Derfor har jeg kigget nærmere på de enkelte låneudbydere, og lavet en liste over dem jeg føler mig tryg ved at investere i.

På selve Mintos har jeg lavet skabelon til lån som jeg umiddelbart synes virker rimelig etisk. Du kan finde min liste over etiske investeringer på Mintos her. Hvis du mener der er et bedre setup for en strategi til Mintos investeringer, så fortæl mig endeligt om det i kommentarsporet!

Er du blevet interesseret i Crowdlending? Personligt bruger jeg primært Mintos, og du må meget gerne bruge mit affiliate link til Mintos. Når du bruger linket til at oprette en bruger, får du 1% bonus på alle dine investeringer tilbage som bonus de første 90 dage.

Du kan også altid læse mere op på hvordan jeg selv bruger Mintos til at investere i crowdlending lån. Her går jeg mere i dybden med hvordan jeg egentligt har skruet mine strategier sammen.

Der er skrevet mange artikler online omkring hvorfor det er man ikke kan slå markedet. Dog har jeg et ynglings eksempel, som er det væddemål Warren Buffet (anset som en af verdens bedste aktiehandlere) indgik på netop dette punkt.

I 2006 udfordrede Warren Buffet samtlige hedgefunde til at slå markedet over en 10-årig periode. I 2007 tog Protégé Partners imod udfordringen, og et et væddemål på $1.000.000 blev indgået. Du har sikkert allerede regnet ud hvordan det gik. Protégé Partners endte med at tabe væddemålet, stort! S&P500 indexet som der blev sammenlignet med, klarede sig næsten 3,5x bedre end hedgefundene!

Den komplette historie er god læsning, og kan varmt anbefales. Der er en masse at lære af det væddemål. Jeg vil anbefale du læser den fulde historie her, i Solodiums blogindlæg: Three very important lessons to learn from Warren Buffett’s $1 million bet. Smut du bare, jeg skal nok vente her til du er tilbage

Fik du det læst? Fedt!

David Yanofsky har lavet et sjovt lille spil, hvor du skal forsøge at slå markedet. Som han skriver “This game will show you just how foolish it is to sell stocks right now“. Prøv om du konsekvent kan slå markedet

Hvis du stadig mener at du kan slå markedet er det bare at komme i gang med at investere! Skynd dig ind på Nordnet, Saxo Bank eller sågar din egen banks netbank, og start investeringerne. Slå dig løs, og hold dig endelig ikke tilbage med at fortælle mig hvordan det gik! Hvis du konsekvent kan slå markedet, har du en lovende karriere foran dig

Hvis du derimod ikke mener du selv kan slå markedet, er du klar til step 2. Nu er det tid til at se hvordan vi skal forvalte pengene.

Aktiv eller passiv forvaltning

Hvis du, ligesom jeg, nu er kommet frem til den konklusion at du ikke kan slå markedet, må næste step være at gøre sig klart hvem man så vil få til at forvalte ens investeringer.

Her er der to muligheder, den aktive og den passive forvaltning af dine investeringer.

Aktiv forvaltning betyder at der aktivt købes og sælges aktier og værdipapirer efter en fastlagt strategi, med det formål at slå markedet på den lange bane. De danske banker vil hellere end gerne hjælpe dig med denne type forvaltning af dine investeringer. Hos Jyske Bank hedder deres produkt “Jyske Investering” og koster op imod 2% i ÅOP. Hos Danske Bank har de en masse forskellige investeringsprodukter produkter, men grund idéen i langt de fleste af dem er den samme; aktiv forvaltning.

Vi har lige lært (i step 1) at hedgefunde, de aktivt forvaltede investeringsfonde, ikke klarede sig bedre end markedet. Så det lyder ærligt talt ikke attraktivt at betale banken for et produkt som er dårligere end det generelle marked (vi ser nærmere på omkostnignerne senere). Hvilket leder os til den passive forvaltning af dine penge.

Passiv forvaltning er når vi forsøger at skygge / ramme et markeds-index så præcist som muligt. Et markeds-index kunne være det danske C25 index, men det kunne også være det tidligere nævnte S&P500 fra USA.

Når en investeringsforening har en passiv forvaltning af et index, betyder det at beholdningen i den konkrete investeringsforening forsøger at afspejle indexet så godt som det er muligt. Tager vi et kig på beholdningen af “Sparinvest INDEX OMX C25” kan vi se hvad det i praksis betyder.

At tracke beholdningen i et index og justere ens egen beholdning efter dette, er noget nemmere end at skulle lave konkrete, dybdegående analyser af samtlige virksomheder, og ud fra dette forsøge at gætte om fremtiden. Derfor er det også markant billigere at investere gennem en passiv investeringsfond. Den føromtalte “Sparinvest INDEX OMX C25” koster derfor også kun 0,5% i ÅOP.

Det skal nævnes at der også findes ETF’er (Exchange traded funds), som fungerer nogenlunde efter samme princip som den passive investeringsfond. Men lad os ikke bekymre os om dem endnu. Det ser vi på en anden dag.

Lad os se på hvad 20.000 kan blive til hvis de penge bliver placeret i henholdsvis en aktiv og en passiv/index fond.

I den følgende graf antages følgende:

Index ÅOP: 0,50%
Aktiv ÅOP: 2,00%
Gennemsnit afkast: 7,00%
Skat: 27% af udbytte
Investeringerne løber over 50 år.

Aktiv vs passiv investering

Som det ses på grafen, betyder forskellen på de 1,8% i ÅOP lige pludselig en del. Og det selvom at vi antager at den aktive og den passive investering giver det samme udbytte (hvilket vi konstaterede i step 1, at de ikke gjorde).

Der er her tale om en forskel på ca. 80.000! Det er altså tal der er til at tage og føle på!

1. Aktiv forvaltning formår ikke at slå passiv forvaltning på den lange bane
2. Aktiv forvaltning er markant dyrere end passiv forvaltning

Ser man på disse ovenstående pointer, er det for mig pludseligt meget tydeligt at det ikke er værd at bruge tiden på selv at forsøge at slå markedet, og jeg har heller ikke lyst til at andre forsøger at investere mine penge aktivt. Så lad os hellere skynde os videre til det 3. step: “Hvordan kommer jeg i gang med at investere passivt?”

Godt klaret! Vi er nået til 3. og sidste step.

Der er mange måder hvorpå man kan investere passivt, og det er med lige at finde en model der passer til dig og din personlighedstype.

Det hurtigste, og nok ALLER nemmeste, er løsninger som Danske Banks June & Nord.Investments begge to er nede i en ÅOP omkring 0,6% til 0,75%.
Vær dog opmærksom på at Nord.Investments kræver et start-indskud på 30.000, her er Junes indgangsbarriere noget lavere.

En anden løsning er at købe sig ind i en investeringsforening. For at kunne gøre dette, skal du bruge en børsmægler. Din bank vil rigtigt gerne være din børsmægler, og selvfølgelig tager den sig godt betalt for dette. Der er ofte gebyrer for at banken skal opbevare dine værdipapirer for dig. at banken opbevarer dine værdipapirer kan have sine fordele, da du kan se din privatøkonomi og dine investeringer det samme sted. Men hvis ikke dette er nødvendigt for dig, plejer jeg at anbefale Nordnet & Saxo Bank

Af de konkrete investeringsfonde, har din bank helt sikkert flere forskellige foreninger. Nogle af dem er måske endda passivt forvaltede. Personligt er jeg stor tilhænger af “Sparinvest INDEX” fondene, grundet deres lave omkostninger. Den mest populære lader til at være “Sparindex INDEX Globale Aktier KL“, hvilken jeg også selv har i min egen portefølje.

Du kan vælge selv at købe ind i både fonde og konkrete virksomheder når du har lyst til det. Husk dog at det her vil koste en kurtage.

Vælger du selv at købe ind, vil jeg nok anbefale at spare lidt penge sammen, og så købe ind af større omgange på én gang. Hvor meget du skal spare sammen er svært at rådgive dig om, alles økonomi er forskelligt. Ved Nordnet har de en kurtage på 0,1%, men minimum 29,-.

29,- af 5.000,- er 0,58%, så hvis ikke din investering skal ende med at blive spist op af dine indskud skal du købe ind af store omgange (jeg plejer at sige 30.000 ad gangen). Alternativt skal du nok bruge løsninger som Nordnets månedsopsparing der ikke har en kurtage.

Min primære strategi er Nordnets månedsopsparing. Hver måned bliver der lavet en fast bankoverførsel til Nordnet, hvorefter pengene bliver investeret i 4 passive investeringsfonde (uden at der bliver trukket kurtage). Min samlede ÅOP er på 0,53%, og det er de eneste udgifter der er ved dette setup. Hvis du kender til et billigere setup så fortæl mig endelig om det i kommentarsporet!

Produkter som Nordnets månedsopsparing hjælper også med at sætte automatik i hele investerings-forløbet, da det lægger meget op til at man i starten af hver måned overfører penge til kontoen.

OBS! Husk også at du kan automatisere dine børns børnebørnsopsparinger hvis du bruger produkter som Nordnets månedsopsparing.

I jagten på FIRE/økonomisk uafhængighed, har jeg undersøgt flere måder at investere på. At sprede investeringerne, er en bedste måde til at mindske de naturlige risici der følger med at investere ens opsparing. En anden af mine strategier er crowdlending. Det kræver lidt opsætning, men når først det er klaret kan det høre helt af sig selv. Jeg har tidligere skrevet om hvordan jeg selv har automatiseret crowdlending gennem Mintos.

Hvis du har nogle gode og nemme løsninger så meld endelig tilbage og fortæl mig om dem! Meld også gerne tilbage med hvad du endte med at gøre ved dit setup

Crowdsourcing er

… en process hvorigennem man indsamler services, ideer er indhold gennem bidrag fra en større gruppe af mennesker

Et eksempel på dette kunne være det kendte Wikipedia, hvor man kollektivt skriver et leksikon.

Crowdfunding er et subset af crowdsourcing, en præcisering. Her er udelukkende tale om at indhente penge gennem bidrag fra en større gruppe mennesker. Lidt som vi kender det gennem crowdfunding hjemmesider som Kickstarter & Indiegogo.

Crowdlending er en præcisering af crowdfunding. Her er der specifikt tale om udlån af penge til virksomheder eller privatpersoner der ikke har mulighed for at låne pengene andetsteds. Crowdlending bliver mere og mere populært, især inden for de seneste par år hvor det er blevet nemmere at investere i disse lån.

Crowdlending minder rigtigt meget om et helt normalt lån. Men i stedet for at låntager optager et lån gennem en bank, er præmissen her er at firmaer eller privatpersoner gennem en online service kan låne penge af en gruppe af mennesker. Den enkelte låntager ser ikke hvor mange der står bag lånet, men et lån på 10.000,- kan i princippet  være finansieret af 2.000 personer som hver har lånt 5,- ud.

Jeg synes faktisk at denne korte video fra The Telegraph på 1½ minut forklarer det rigtigt godt og hurtigt:

For låntager er den primære grund til at bruge crowdlending at man ikke har mulighed for at optage lån andetsteds.

Det at låntager ikke kan optage lån gennem etablerede banker, skaber en mulighed for os som långiver. Når bankerne ikke vil udlåne penge, er det fordi de er for usikre på at de får deres penge tilbage. Det betyder derfor også at långivere i crowdlending regi kan tillade sig højere renter, som kompensation for denne øgede usikkerhed. Flere crowdlending platforme tilbyder långiver en rente på over 15% på flere af de lån man kan være med til at finansiere.

Crowdlending kan derfor være en attraktiv måde at supplere sine investeringer på, men jeg ville ikke anbefale det som det første sted at starte. Har du ingen andre former for investeringer, ville jeg anbefale at komme i gang med investeringerne ved at kigge på nogle investeringsforeninger. Det sagt, så er crowdlending et godt værktøj til at sprede risikoen på dine investeringer.

Er du blevet interesseret i Crowdlending? Personligt bruger jeg primært Mintos, og du må meget gerne bruge mit affiliate link til Mintos. Når du bruger linket til at oprette en bruger, får du 1% bonus på alle dine investeringer tilbage som bonus de første 90 dage.

Jeg har også skrevet en mere dybdegående artikel om hvordan jeg selv bruger Mintos, måske du kan bruge noget inspiration herfra?

Det kunne være en god idé først at snakke om hvad økonomisk uafhængighed egentligt mere præcist går ud på.

I sin enkelthed går økonomisk uafhængighed ud på at man ikke længere behøver at arbejde for at kunne dække sine faste udgifter. At være fritstillet fra arbejdsmarkedet, og i princippet kunne gå på pension.

Mange når til dette punkt omkring deres pensionsalder, når de får udbetalt deres pension og derfor ikke længere er afhængig af et arbejde for at få en fast indtægt. Man kan opnå dette tidligere ved hjælp af passive indtægter. Indtægter som f.eks. kunne være afkast fra et aktiemarked, men det kunne også være lejeindtægter fra huse eller lejligheder som du lejer ud.

Så snart du har nok indtægtskilder til at du kan holde dig kørende uden at skulle arbejde for pengene, er du økonomisk uafhængig.

FIRE (Financial Independence – Retire Early) er et amerikansk udtryk som i stigende grad bliver mere og mere velkendt. Som det ses af ovenstående opdeling, består udtrykket FIRE af to grundprincipper:

1. Økonomisk uafhængighed
2. Friheden til at gå tidligt på pension.

For os er økonomisk uafhængighed = økonomisk frihed. For os betyder økonomisk uafhængighed ikke nødvendigvis at vi også tidligt går på pension. Som man siger det, er der folk, der arbejder for at leve, og så er der dem, der lever for at arbejde. Jeg selv er personligt i den sidste gruppe. Jeg elsker mit arbejde, og har altid gjort det.

Da økonomisk uafhængighed for os ikke nødvendigvis er tidlig pension, betyder det i stedet frihed til at arbejde på lige præcis det vi har lyst til, når vi har lyst til det. Når først man har nået økonomisk frihed, er det egentligt underordnet hvor meget løn man får for sit udførte arbejde, hvis man overhovedet får løn. Så længe man gør det man har mest lyst til, kan dette være mere end rigelig løn i sig selv.

Målet i vores lille familie er at nå dette punkt når vi nærmer os de 50. Måske før. Taget i betragtning at den danske stat mener jeg først kan gå på pension når jeg fylder 72, synes jeg at 50 år er opløftende at se frem imod.

En tidlig pension afhænger i princippet kun af én ting; din opsparing. Og skal du have opbygget dig en god opsparing er der umiddelbart kun kun to ting du kan gøre.

1. Tjen mere
2. Forbrug mindre

Disse to skal ikke stå alene, men skal helst gerne følges ad. Det hjælper ikke at tjene mere hvis man samtidig blot sætter forbruget op.

Den umiddelbart nemmeste måde at tjene mere på, er at få en lønforhøjelse. Der findes masser af undervisning online i hvordan du håndterer lønforhandlinger og generelt arbejder på at få skaffet dig en højere løn. Alternativ kan du måske starte freelance eller selvstændig virksomhed, og potentielt set tjene mere denne vej.

Det sagt, så er det ikke altid nemt at gøre noget ved ens indtægt. Det er ikke sikkert chefen lige vil give en den lønstigning man har brug for. Dertil arbejder du højst sandsynligt allerede meget, så at arbejde flere timer er muligvis ikke løsningen.

Hvis ikke vi kan tjene mere, kan vi måske se på om ikke vi kan spare på vores faste udgifter, og i stedet forbruge mindre.

Her er en stor motivationsfaktor for mig at forsøge at omsætte mine køb til arbejdstid. “Hvor mange timer/dage/uger koster det mig på arbejdsmarkedet at købe det jeg er ved at købe? Og er det prisen værd?”

Men undgå at spare for meget. Husk at du også skal leve Hvis du skal skære helt ind til benet og leve af havregrød til alle 3 måltider er det ikke sjovt længere. Det skal ikke være for surt at begrænse ens forbrug. Men det kan være sundt at overveje hvad der er nice to have og hvad der er need to have? Dét er det vigtigste spørgsmål at stille sig selv i denne sammenhæng.

Nogle af de ting vi har gjort herhjemme er at:

• vi sparer på vores streaming-abonnementer
• vi bruger stofbleer i stedet for engangsbleer
• vi skifter elleverandør hvert halve år

At forbruge mindre er desværre ikke altid nok. Højst sandsynligt skal der mere til hvis du skal kunne leve af din opsparing alene.

Hvis dine månedlige udgifter i snit er 10.000, har du et årligt forbrug på 120.000. Lad os tage udgangspunkt i at du vil gå på pension som 50-årig. Skal du have en opsparing der er stor nok at leve af til du fylder 90, skal du egentligt “bare” have opsparet hvad der svarer til dine faste udgifter (120.000kr) i 40 år. Altså 4.800.000, eller små 5 millioner. Vi har udeladt inflation i dette hurtige eksempel.

5 millioner er mange penge. Og det især hvis der ikke er mange penge at afsætte til opsparing hver måned. Hvis du hver måned kan afsætte 4.000 til opsparing, vil det tage dig 100 år at lave sådan en opsparing. Det er svært at nå inden man fylder 50

Derfor er det desværre ikke nok bare at sætte pengene til side. Derfor må vi tilføje et 3. step til vores vej mod en pensionsopsparing:

3. Invester hvad du kan

Investerer du dine penge, vil du måske på et tidspunkt kunne leve af afkastet af disse investeringer. Samtidig hjælper det løbende afkast med at få øget din opsparing. Dette er det samme princip som vi følger med en traditionel pensionsopsparing.

Hvis vi får investeret nok, vil vi på et tidspunkt kunne leve af afkastet alene. Og så har vi jo faktisk nået vores mål og økonomisk uafhængighed. Det er forholdsvist nemt at komme i gang med at investere, og kræver ikke så meget arbejde som man skulle tro.

Hvornår er man sådan rigtigt økonomisk uafhængig?

En ting er at have dækket alle de udgifter du har her og nu. Men hvordan vil dit forbrug se ud når du bestemmer dig for at gå på pension? Vil dit forbrug stige fordi du skal ligge på stranden og drikke Margarita hver dag? Eller vil forbruget falde fordi du ikke længere skal pendle til og fra dit job?

Hvis du ikke forventer at dine udgifter stiger, er en tommelfingerregel at dine investeringer skal op på en værdi af 15x dine nuværende udgifter.

Hvis du derimod forventer at dine udgifter stiger er det noget sværere at sige. Flere steder bruger man tallet 35x dine nuværende udgifter.

Hvis du vil lege lidt med tallene har Pengepugeren lavet en beregner til dette formål. Her kan du hurtigt få et overblik over hvor mange penge du skal have placeret i aktiemarkedet for at være økonomisk uafhængig.

Personligt har jeg lavet et regneark til formålet som du kan hente ned og plotte dine egne tal i. Regnearket er udfyldt med en masse fyld-data, som højst sandsynligt ikke passer på dine udgifter. Det må du selv rette til Kom endelig med feedback og kommentarer til mit regneark. Hvis der er noget jeg har overset vil jeg hellere end gerne høre om det

Crowdlending bliver mere og mere populært, især inden for de seneste par år hvor det er blevet nemmere at investere i disse lån.

Crowdlending minder rigtigt meget om et helt normalt lån. Men i stedet for at låntager optager et lån gennem en bank, er præmissen her er at firmaer eller privatpersoner gennem en online service kan låne penge af en gruppe af mennesker. Jeg skrevet en mere dybdegående artiklen om hvad crowdlending egentligt er for en størrelse, tjek den ud hvis du ikke er helt sikker på hvad det er.

Mintos

Der er mange spillere på crowdlending scenen. Jeg er engageret i flere platforme, men jeg valgte at starte med Mintos da jeg synes deres interface så godt ud, og da jeg har hørt meget godt om platformen.

Mintos adskiller sig fra flere andre crowdlending platforme ved at det ikke er Mintos selv der udsteder lånene, men i stedet arbejder sammen med flere forskellige lokale udlånere. Det er så disse udstillede lån som man kan vælge at investere i.

Som investor og bruger af platformen kan jeg godt lide denne tilgang. Det gør at Mintos kan fokusere mere på deres platform og optimere denne, samtidig med at de også kan sprede sig bredt over flere forskellige brancher end deres konkurrenter kan. Det gør at risikoen ved at investere gennem Mintos bliver lidt mindre.

Med alle mine investeringer, forsøger jeg at få det automatiseret / gjort så vedligeholdelsesfrit som muligt. Her er Mintos’ “Auto Invest” et fantastisk værktøj. Der er et par ting man lige skal tage stilling til, men når først dette er gjort kører det hele af sig selv.

Jeg oprettede min strategi inden jeg fik overført penge til Mintos. Umiddelbart efter at pengene var gået igennem, og var endt på min Mintos konto, blev det hele automatisk investeret. Det betyder derfor også at jeg i fremtiden bare kan sætte en fast overførsel op hver måned, og så styrer Mintos resten. Præcis som jeg gør det med NordNets månedsopsparing.

Når du forsøger at oprette en Auto Invest strategi, tilbyder Mintos dig som udgangspunkt 3 forskellige pakker. Hvis ikke du vil bruge en af disse 3 pakker kan du også lave din egen strategi. Vælger du at lave din egen strategi denne vej, er det dog noget af et arbejde hvis man vil ned og justere de små detaljer i kriterierne.

Mintos ny Auto Invest strategi

Mintos Auto Invest kriterier

Hvis man mere hårdhændet vil styre hvordan auto invest skal fungere, synes jeg derfor at den nemmeste måde er først at søge dem frem. Jeg vil personligt helst ikke investere i kviklån. Derfor har jeg undersøgt de enkelte  låneudbydere, og fundet frem til dem jeg er tryg ved at investere i. Når du har defineret en søgning med dine kriterier, kan i du

Mine kriterier er i øjeblikket følgende:

• Market: Primært marked
  – Det sekundære marked er for risikabelt til min smag
• Currency: EUR
• Country: Alle
• Buyback guarantee: Ja
  – Safety first
• Borrower APR: Max 50%
• Interest rates: 12.5-20%
  – I øjeblikket har jeg ikke problemer med at matche med lån. Skulle jeg få brug for at matche med flere tror jeg at jeg ville sætte investeringsbeløbet pr. lån op.
• Remaining loan term: 1+ måneder
  – Ved at kræve at der som minimum er 1 måned tilbage på det lån jeg investerer, har jeg en bedre sikring imod at ramme kviklån.
• Mintos Rating: A+ til B-
  – Safety first, jeg ønsker kun låneudbydere som har en god rating
• Status: Current
  – Jeg ønsker ikke at gå ind i lån som allerede er bagud på betalinger

Når lånene er søgt frem og man går i gang med at oprette strategien, kan man yderligere vælge følgende to muligheder.

• Investment in one loan: 10EUR
  – Minimum, vil matche med så mange som muligt
• Do you want to reinvest: Ja

Er du blevet interesseret i Crowdlending? Personligt bruger jeg primært Mintos, og du må meget gerne bruge mit affiliate link til Mintos. Når du bruger linket til at oprette en bruger, får du 1% bonus på alle dine investeringer tilbage som bonus de første 90 dage.