Der er en masse gode råd til privatøkonomi online. Dette er min samlede liste af de 10 bedste lektioner i privatøkonomi, som jeg har fået i tidens løb.
Denne samling af mine 10 lektioner i privatøkonomi, har været længe undervejs.
Jeg har længe ønsket at skrive dette blogindlæg. Længe har det lagt som en kladde, og der er blevet tilføjet og fjernet dele løbende.
I de kommende 10 dage vil vi se på hver lektion mere dybdegående, så husk at tilmelde dig nyhedsbrevet hvis du vil have en notifikation når den næste lektion er klar. Herunder vil du se et kort uddrag af hver lektion.
Hvis du ønsker at få en besked når der er en ny lektion klar, kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev.
1. lektion: Penge køber muligheder
Lad mig være helt klar i spyttet her. At have penge handler ikke om at eje en Ferrari og leve på en stor herregård. En god privatøkonomi og finansiel velstand er først og fremmest et middel til at købe dig muligheder. Muligheden for at kunne bruge dine penge på det der er vigtigt for dig. Det kan være muligheden for at hjælpe familiemedlemmer, at støtte velgørende formål, eller måske muligheden for at gå tidligt på pension så du kan bruge tiden sammen med dem du holder af. Og ja, hvis det er vigtigt for dig, kan det også være muligheden for at købe luksus.
Du kan læse min mere uddybende artikel om at købe muligheder her.
2. lektion: De første penge du tjener er de mest værdifulde
Vanguards 2018 Index Chart viser hvordan $10.000 har udviklet sig hvis de var blevet smidt i en af 6 forskellige index fonde. Du kan dykke mere ned i den konkrete rapport, eller du kan tage én simpel (men vigtig) pointe med fra grafen; Investeringer vokser over tid.
Det er ikke nok at kunne time markedet, den vigtigste faktor er at man forbliver i markedet, og lader sine investeringer vokse. Selvfølgelig vil man få mere for sine penge hvis man “køber billigt” end hvis man “køber dyrt“, men tiden i markedet er altafgørende.
3. lektion: Invester i finansiel viden
Hvis der er én ting jeg synes vi mangler i vores skolesystem i dag, er det undervisning i privatøkonomi. Endnu bedre ville det være med generel undervisning i finans og hvordan økonomi fungerer. Jeg har mange timers undervisning i kemi som for mig er fuldkommen irrelevant i forhold til min arbejdssituation i dag. Til gengæld har jeg aldrig fået undervisning i simpel privatøkonomi. For slet ikke at snakke om vigtigheden af renters rente og vigtigheden i at investere tidligt.
Læs den fulde artikel om finansiel viden her.
4. lektion: Forstå skattesystemet
Skatte-reglerne kan være komplicerede, men det er samtidig også noget vi alle må tage stilling til, og arbejde, med på den ene eller anden måde. Dertil æder det en nævneværdig del af din indkomst, og den andel stiger kun jo mere du formår at tjene og spendere.
Dette ser vi nærmere på i lektionen om skattesystemet.
5. lektion: Der er forskel på gode og dårlige lån
For mange er ord som “lån” og “gæld”, ord der får det til at løbe en koldt ned af ryggen. Jeg kender mange som for alt i verden vil undgå gæld. Jeg forstår dem, men jeg er samtidig også overbevist om at de ikke ser det fulde billede.
Find ud af mere, og se det fulde billede, her.
6. lektion: Spred dine kompetencer og dermed din risiko
Langt de fleste danskere har en traditionel indkomst. En indkomst hvor de bytter deres arbejdskraft for en løn fra arbejdsgiver. Dette kan være et problem hvis din arbejdskraft bliver overflødiggjort af maskiner, eller hvis der er en fyringsrunde på arbejdspladsen.
En konstant udvikling af dig selv, kan hjælpe meget på at fjerne den risiko der er ved at miste ens arbejde. Arbejdsmarkedet flytter sig hele tiden, og der bliver ofte stillet nye og større krav hvis du skal have et nyt job. Samtidig stiller det dig også bedre ved en lønforhandling.
7. lektion: Forbered dig på held
“Forbered dig på held! Nu er det da stukket helt af fra ham” – ikke helt. Men lad os se nærmere på hvorfor jeg mener du rent faktisk både kan og bør forberede dig på held.
Vi kommer alle ud for tilfældige situationer, og er disse situationer til vores fordel kalder vi dem “held”. Hvis de ikke er til vores fordel kalder vi dem “uheld” Sådanne tilfælde kan være alt fra en jobmulighed til en investeringsmulighed. Spørgsmålet er så, er du forberedt på disse situationer?
Læs mere om hvordan du forbereder dig på held.
8. lektion: Sæt en pris på din tid – og din familie
“Sætte pris på min familie!? Uhørt, min familie er uvurderlig!” sådan vil langt de fleste tænke, når de bliver bedt om at sætte en pris på ens familie. Alligevel bruger de fleste samtidig 40 timer i ugen på arbejde, væk fra deres familie.
Det jeg derfor mener med at sætte en pris på familien, er at du skal finde ud af hvornår det giver mening at du prioriterer tid med familien. Og hvornår det giver mening at investere din tid i andre ting.
Lad os få sat en pris på dig og din familie.
9. lektion: Hav et fast mål
If you don’t have a vision of where you’re going, if you don’t have a goal where you go, you drift around and you never end up anywhere.
Et fast mål holder os fokuseret. Et konkret mål er hvad der for os til at udholde den smerte og de trængsler der ligger foran os, så længe vi arbejder os frem imod noget konkret.
Dette ser vi nærmere på i lektion 9.
10. lektion: Finansiel velstand skabes sammen med din partner
Der er mange grunde til uenigheder og skænderier i parforhold. I må ikke lade jagten på et personligt mål blive kilden til én af disse grunde.
Dette er også en af grundene til at vi hos os har indført “lommepenge for voksne“. Vi sætter hver måned penge til side, som vi kan bruge på personlige mål.
Find ud af hvordan du skaber finansiel velstand sammen med din partner.
Kom i kontakt med mig