Du kommer aldrig til at tjene penge der er mere værd, end de første penge du tjener. Hvis de bliver håndteret rigtigt, kan disse penge lægge fundamentet for resten af dit liv.

Lad os starte denne lektion ud med en graf fra Vanguard som du måske/måske ikke har set før.

Vanguard 2018 Index Chart

Vanguard 2018 Index Chart

Grafen her er fra Vanguards 2018 Index Chart. Den komplette rapport (5 sider) kan findes på Vanguard’s egen hjemmeside. Grafen viser hvordan $10.000 havde udviklet sig, hvis de var blevet smidt i en af 6 forskellige indeks fonde. Du kan dykke mere ned i den konkrete rapport, eller du kan tage én simpel (men vigtig) pointe med fra grafen; Investeringer vokser over tid.

For at være helt fair, er det ikke så simpelt som at investeringer vokser over tid. Nogle investeringer flyver til tops, mens andre går konkurs. Men i det store hele, når man kigger på markedet generelt, vil brede investeringer vokse sig store over tid. Ser man på grafen herover viser den hvordan $10.000 har udviklet sig over 30 år. Havde man investeret bredt i det internationale marked, ville man på 30 år havde vokset sin investering til $86.000, næsten 9 gange så meget. Havde man kun fokuseret på amerikanske aktier, var de (grundet et gennemsnitligt afkast på 10% om året), blevet til 20 gange så meget, altså $206.000.

Timing af markedet & tiden i markedet

En meget kendt vending indenfor investering er frasen:

It’s not timing the market, it’s time in the market.

Det er ikke nok at kunne time markedet, den vigtigste faktor er at man forbliver i markedet, og lader sine investeringer vokse. Selvfølgelig vil man få mere for sine penge hvis man “køber billigt” end hvis man “køber dyrt“, men tiden i markedet er altafgørende. En fantastisk artikel der giver et konkret eksempel på dette, er er artiklen fra A Wealth of Common Sense, hvor Ben Carlson beskriver den fiktive person Bob som har investeret på de værst tænkelige tidspunkter. Her vises det hvordan Bob ender ud som millionær, selvom han kun har investeret omkring $180.000, og samtidig kun har investeret lige inden markedet tog et ordentligt huk.

Som du måske har set nu, kan det tage tid for dine investeringer at vokse sig store. Derfor er det også vigtigt at komme i gang med at investere, i stedet for blot at sidde og afvente. Jo før du kommer i gang, jo mere kan du få ud af dine investeringer. Dette nævner børsen også i deres liste over de 7 dødssynder inden for privatøkonomi. Derfor er de første penge som du tjener som ung, også de mest værdifulde, da disse penge har længere tid til at modnes.

Det er aldrig for sent

Vil du ikke at kategorisere dig selv som “ung”, ønsker jeg ikke du skal sidde tilbage med tanken om at det nu er for sent for dig at komme i gang. Du kan altid starte på dine investeringer. Men jo før du gør det, jo mere kan dine investeringer vokse. Sagt på en anden måde; jo længere du venter, jo mindre får du ud af det. Selvsagt vil du nok skulle investere anderledes og mindre aggressivt end hvis du var i midten af 20’erne. Det kunne fx. være ved at kigge på etablerede pensionsprodukter. Men det er stadig vigtigt at du kommer i gang med at investere af dit overskud.

Har du læst de andre lektioner?

Du er netop kommet gennem 2. lektion i min serie af “De 10 vigtigste lektioner i privatøkonomi“. Du kan finde de andre lektioner herunder:

Mine venner bør se dette!