Det kan virke uoverskueligt at gå i gang med at investere. Det er kedeligt, og Netflix er noget sjovere. Men se her hvor nemt det er at komme i gang.

Step 1: Indse at du ikke kan slå markedet

Der er skrevet mange artikler online omkring hvorfor det er man ikke kan slå markedet. Dog har jeg et ynglings eksempel, som er det væddemål Warren Buffet (anset som en af verdens bedste aktiehandlere) indgik på netop dette punkt.

I 2006 udfordrede Warren Buffet samtlige hedgefunde til at slå markedet over en 10-årig periode. I 2007 tog Protégé Partners imod udfordringen, og et et væddemål på $500.000 blev indgået. Du har sikkert allerede regnet ud hvordan det gik. Protégé Partners endte med at tabe væddemålet, stort! S&P500 indexet som der blev sammenlignet med, klarede sig næsten 3,5x bedre end hedgefundene!

Den komplette historie er god læsning, og kan varmt anbefales. Der er en masse at lære af det væddemål. Jeg vil anbefale du læser den fulde historie her, i Solodiums blogindlæg: Three very important lessons to learn from Warren Buffett’s $1 million bet. Smut du bare, jeg skal nok vente her til du er tilbage

Fik du det læst? Fedt!

David Yanofsky har lavet et sjovt lille spil, hvor du skal forsøge at slå markedet. Som han skriver “This game will show you just how foolish it is to sell stocks right now“. Prøv om du konsekvent kan slå markedet

Hvis du stadig mener at du kan slå markedet er det bare at komme i gang med at investere! Skynd dig ind på Nordnet, Saxo Bank eller sågar din egen banks netbank, og start investeringerne. Slå dig løs, og hold dig endelig ikke tilbage med at fortælle mig hvordan det gik! Hvis du konsekvent kan slå markedet, har du en lovende karriere foran dig

Hvis du derimod ikke mener du selv kan slå markedet, er du klar til step 2. Nu er det tid til at se hvordan vi skal forvalte pengene.

Step 2: Aktiv eller passiv forvaltning af dine penge

Aktiv eller passiv forvaltning

Aktiv eller passiv forvaltning

Hvis du, ligesom jeg, nu er kommet frem til den konklusion at du ikke kan slå markedet, må næste step være at gøre sig klart hvem man så vil få til at forvalte ens investeringer.

Her er der to muligheder, den aktive og den passive forvaltning af dine investeringer.

Aktiv forvaltning

Aktiv forvaltning betyder at der aktivt købes og sælges aktier og værdipapirer efter en fastlagt strategi, med det formål at slå markedet på den lange bane. De danske banker vil hellere end gerne hjælpe dig med denne type forvaltning af dine investeringer. Hos Jyske Bank hedder deres produkt “Jyske Investering” og koster op imod 2% i ÅOP. Hos Danske Bank har de en masse forskellige investeringsprodukter produkter, men grund idéen i langt de fleste af dem er den samme; aktiv forvaltning.

Vi har lige lært (i step 1) at hedgefunde, de aktivt forvaltede investeringsfonde, ikke klarede sig bedre end markedet. Så det lyder ærligt talt ikke attraktivt at betale banken for et produkt som er dårligere end det generelle marked (vi ser nærmere på omkostnignerne senere). Hvilket leder os til den passive forvaltning af dine penge.

Passiv forvaltning

Passiv forvaltning er når vi forsøger at skygge / ramme et markeds-index så præcist som muligt. Et markeds-index kunne være det danske C25 index, men det kunne også være det tidligere nævnte S&P500 fra USA.

Når en investeringsforening har en passiv forvaltning af et index, betyder det at beholdningen i den konkrete investeringsforening forsøger at afspejle indexet så godt som det er muligt. Tager vi et kig på beholdningen af “Sparinvest INDEX OMX C25” kan vi se hvad det i praksis betyder.

At tracke beholdningen i et index og justere ens egen beholdning efter dette, er noget nemmere end at skulle lave konkrete, dybdegående analyser af samtlige virksomheder, og ud fra dette forsøge at gætte om fremtiden. Derfor er det også markant billigere at investere gennem en passiv investeringsfond. Den føromtalte “Sparinvest INDEX OMX C25” koster derfor også kun 0,5% i ÅOP.

Det skal nævnes at der også findes ETF’er (Exchange traded funds), som fungerer nogenlunde efter samme princip som den passive investeringsfond. Men lad os ikke bekymre os om dem endnu. Det ser vi på en anden dag.

Omkostningerne

Lad os se på hvad 20.000 kan blive til hvis de penge bliver placeret i henholdsvis en aktiv og en passiv/index fond.

I den følgende graf antages følgende:

Index ÅOP: 0,50%
Aktiv ÅOP: 2,00%
Gennemsnit afkast: 7,00%
Skat: 27% af udbytte
Investeringerne løber over 50 år.

Aktiv vs passiv investering

Aktiv vs passiv investering

Som det ses på grafen, betyder forskellen på de 1,8% i ÅOP lige pludselig en del. Og det selvom at vi antager at den aktive og den passive investering giver det samme udbytte (hvilket vi konstaterede i step 1, at de ikke gjorde).

Der er her tale om en forskel på ca. 80.000! Det er altså tal der er til at tage og føle på!

Delkonklusion

  1. Aktiv forvaltning formår ikke at slå passiv forvaltning på den lange bane
  2. Aktiv forvaltning er markant dyrere end passiv forvaltning

Ser man på disse ovenstående pointer, er det for mig pludseligt meget tydeligt at det ikke er værd at bruge tiden på selv at forsøge at slå markedet, og jeg har heller ikke lyst til at andre forsøger at investere mine penge aktivt. Så lad os hellere skynde os videre til det 3. step: “Hvordan kommer jeg i gang med at investere passivt?

Step 3: Hvordan kommer jeg i gang med at investere mine penge passivt?

Godt klaret! Vi er nået til 3. og sidste step.

Der er mange måder hvorpå man kan investere passivt, og det er med lige at finde en model der passer til dig og din personlighedstype.

Det hurtigste, og nok ALLER nemmeste, er løsninger som Danske Banks June & Nord.Investments begge to er nede i en ÅOP omkring 0,6% til 0,75%.
Vær dog opmærksom på at Nord.Investments kræver et start-indskud på 30.000, her er Junes indgangsbarriere noget lavere.

Investeringsforeninger

Investering i investeringsforening

Investering i investeringsforening

En anden løsning er at købe sig ind i en investeringsforening. For at kunne gøre dette, skal du bruge en børsmægler. Din bank vil rigtigt gerne være din børsmægler, og selvfølgelig tager den sig godt betalt for dette. Der er ofte gebyrer for at banken skal opbevare dine værdipapirer for dig. at banken opbevarer dine værdipapirer kan have sine fordele, da du kan se din privatøkonomi og dine investeringer det samme sted. Men hvis ikke dette er nødvendigt for dig, plejer jeg at anbefale Nordnet & Saxo Bank

Af de konkrete investeringsfonde, har din bank helt sikkert flere forskellige foreninger. Nogle af dem er måske endda passivt forvaltede. Personligt er jeg stor tilhænger af “Sparinvest INDEX” fondene, grundet deres lave omkostninger. Den mest populære lader til at være “Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL“, hvilken jeg også selv har i min egen portefølje.

Køb af investeringsforeninger

Du kan vælge selv at købe ind i både fonde og konkrete virksomheder når du har lyst til det. Husk dog at det her vil koste en kurtage.

Vælger du selv at købe ind, vil jeg nok anbefale at spare lidt penge sammen, og så købe ind af større omgange på én gang. Hvor meget du skal spare sammen er svært at rådgive dig om, alles økonomi er forskelligt. Ved Nordnet har de en kurtage på 0,1%, men minimum 29,-.

29,- af 5.000,- er 0,58%, så hvis ikke din investering skal ende med at blive spist op af dine indskud skal du købe ind af store omgange (jeg plejer at sige 30.000 ad gangen). Alternativt skal du nok bruge løsninger som Nordnets månedsopsparing der ikke har en kurtage.

Min primære strategi er Nordnets månedsopsparing. Hver måned bliver der lavet en fast bankoverførsel til Nordnet, hvorefter pengene bliver investeret i 4 passive investeringsfonde (uden at der bliver trukket kurtage). Min samlede ÅOP er på 0,53%, og det er de eneste udgifter der er ved dette setup. Hvis du kender til et billigere setup så fortæl mig endelig om det i kommentarsporet!

Produkter som Nordnets månedsopsparing hjælper også med at sætte automatik i hele investerings-forløbet, da det lægger meget op til at man i starten af hver måned overfører penge til kontoen.

OBS! Husk også at du kan automatisere dine børns børnebørnsopsparinger hvis du bruger produkter som Nordnets månedsopsparing.

Andre muligheder for at investere

I jagten på FIRE/økonomisk uafhængighed, har jeg undersøgt flere måder at investere på. En anden af mine strategier er crowdlending. Det kræver lidt opsætning, men når først det er klaret kan det høre helt af sig selv. Jeg har tidligere skrevet om hvordan jeg selv har automatiseret crowdlending gennem Mintos.

Hvis du har nogle gode og nemme løsninger så meld endelig tilbage og fortæl mig om dem! Meld også gerne tilbage med hvad du endte med at gøre ved dit setup

Mine venner bør se dette!