Sabbats måltid

Kristen Sabbat – Hvad er det?

Ligesom at mange danskere “fejrer fredag”, holder jøderne hver fredag sabbat (udtales “Schabbath”). Men hvad er det lige sabbat er, hvorfor holder jøderne sabbat, og hvad er en kristen sabbat? Dette vil jeg forsøge at gøre lidt mere klart i det følgende.

Den jødiske tradition

Sabbat er den jødiske pandang til den kristne søndag.

Afspærring på sabbat

Afspærring på sabbat

Sabbatten er grundet den jødiske kalender (hvor man regner fra solnedgang til solnedgang), fra fredag efter solnedgang til lørdag efter solnedgang. I denne periode må man helst ikke lave noget, og derfor er der heller ikke mange biler på vejene. I de ortodokse kvarterer lukkes der helt af så man ikke kan køre ind i kvarteret. Dette betyder også at alle husgerninger er udført inden sabbattens start. Huset gøres rent og pyntes, maden laves, brødet bages, og bordet dækkes meget omhyggeligt. Før middagen klæder alle om, og mændene tager deres kippa (kalot) på hovedet.

Mange jødiske helligdage (og deres fester) er meget fokuserede på familien og nærheden. Det samme er tilfældet når der holdes sabbat. Familierne samles i de små hjem omkring aftensmåltidet, som altid er bygget op på samme måde. På sabbatten inviterer man også gerne gæster, da ingen jøde (ifølge jødisk tradition) ikke må være alene på sabbatten.

Sabbatsmåltidet

Til sabbat er starten på et typisk måltid bygget op i 3 dele. Hver del har hver sin særlige betydning, og har også sin egen specielle bøn. Lad os gennemgå opbygningen af en typisk indledning til et sabbatsmåltid. De jødiske bønner bliver omskrevet en smule i den kristne version, da vi som kristne har et andet fokus end jøderne.

Lysene

To sabbatslys

To sabbatslys

Ved solnedgang tændes der to lys. Lysene skal symbolisere overgangen fra hverdagen til hviledagen, og skal minde jøderne om de to steder i biblen hvor jøderne opfordres til at holde sabbatten. Desuden står lysene for ordene ”Shamor” – (du skal tage vare på) og ”Zachor” (du skal huske på).

Det er husmoderens opgave at tænde lysene, og dette af to grunde (en for hvert lys):

  1. Kvinden anses som værende den den mest spirituelle i husholdningen, derfor skal hun også være den der tænder lysene for Herren.
  2. Kvinden bragte synden ind i verden i edens have. Derfor skal hun forsøge at rode bod på dette ved at tænde lys for Herren.

Efter lysene er tændt, beder husmoderen en jødisk bøn for lysene, mens hun indånder røgen fra lysene.

ברוך אתה אדונים אלוהינו, מלך העולם אשר קידשנו במצוותב וציוונו להיות אור ל ונתן לנו ישוע משיחנו, האור לעולם

Barukh atah Adonai Eloheinu, melekh ha’olam, asher kid’shanu b’mitzvotav v’tzivanu l’hadlik ner shel Shabbat.

Velsignet være Du, Herre vores Gud, Verdens konge, som har gjort os hellige gennem dine bud og som har befalet os at tænde sabbatslysene.

Den kristne version af bønnen lyder således

Baruch atah Adonai Eloheinu, melech ha-olam, asher kidshanu b´mitzvohtav, vetzivanu lehiot or legoyim, venatan-lanu Yeshua meshichenu, haor laolam

Velsignet er du, Herre, vor Gud, som skabte lys på den første dag og oprejste din søn, verdens lys. Velsignet er du, Herre, vor Gud, universets konge, som giver glæde og fred ved at tænde lyset for Herrens dag.

Sabbatslysene skal ifølge jødisk tradition brænde helt ned.

Vinen/Kiddush

Et vinbæger som kunne blive brugt under jødisk og kristen sabbat

Et vinbæger som kunne blive brugt under jødisk og kristen sabbat

Når lysene er tændt, og der er bedt over dem, er det tid til punkt to, vinen.

Husfaderen hælder vinen op i et enkelt vinbæger, løfter vinbægeret og beder en jødisk bøn for vinen.

Baruch atah Adonai Eloheinu Melech Haolam borei peri hagafen

Velsignet er du, Herre, vor Gud, som skaber vinstokkens frugt

Den kristne, udvidede version af bønnen lyder således

Velsignet er du, Herre, vor Gud, som skaber vinstokkens frugt, og har sendt os ham, der er det sande vintræ, Davids spire og rodskud, Jesus vor Messias.

Herefter sendes vinbægeret rundt, og alle tager et lille sip af vinen.

Vinen symboliserer I den jødiske tradition glæde og hellighed, og bruges til at markere både sabbattens begyndelse og afslutning.

Baggrunden for vinen er Sl. 104, 13-15, hvor der står følgende:

Du vander bjergene fra din højsal, jorden mættes med frugten af dit værk. Græs lader du gro til kvæget og planter til tjeneste for mennesker, så der frembringes brød af jorden og vin, der giver mennesker glæde. Deres ansigt glinser af olie, og brødet giver mennesket nye kræfter.

Velsignelsen af vinen skal minde jøderne om skabelsen og om udfrielsen af Egypten, som traditionelt regnes for det tidspunkt hvor jøderne blev til et samlet folk.

Brødet

Håndvaskning

Denne del bliver kun udført i nogle familier, og er ikke en fast del af indledningen til et sabbatsmåltid.

De fleste religiøse jøder udfører nu, efter uddelingen af vin, en rituel afvaskning af deres hænder. Dette gøres for at vaske alt af som ikke er helligt, så man ikke har noget vandhelligt på hænderne når måltidet begynder.

Da håndvaskningen er en del ritualet omkring velsignelsen af brødet, taler man ikke sammen mellem håndvaskningen og spisningen af brødet.

Brydning og velsignelse af brødet

Som sidste del af indledningen til sabbatsmåltidet velsigner husfaderen to hallabrød. Der er to brød for at minde jøderne om dengang israelitterne vandrede i ørkenen, og hvor Gud sørgede for dem ved at lade manna regne fra himmelen. De to brød skal her minde jøderne om at Gud lod det regne med dobbelt mængde manna dagen for sabbatten så de ikke skulle samle mad ind på helligdagen.

Husfaderen beder den følgende bøn for brødet:

Baruch atah Adonai Eloheinu Melech Haolam Hamotzi Lechem Meen Haaretz

Velsignet er du, O Herre vor Gud, universets konge, som lader brødet fremgå af jorden.

Den kristne version af bønnen lyder således

Velsignet er du, Herre, vor Gud, verdens konge, som frembringer brødet af jorden. I overflod har du givet os denne uge, og gennem din Søn har du sikret os evig sabbatshvile fra al arbejde. Han er livets brød og den der kommer til ham, skal aldrig sulte.

Herefter brydes brødet dyppes det i salt, og husfasderen kaster det til en af familiemedlemmerne ved bordet. Herefter brækkes et nyt stykke af, og hele seancen (foruden bønnen) gentager sig gang på gang indtil alle ved bordet har modtaget et stykke salt-dyppet brød.

Grunden til at vi ikke skærer i brødet, men i stedet brækker det og deler det ud, er at vi vil huske den evige sabbatshvile, hvor Jesus Messias skal være konge. Og hvor alle våben, sværd og knive skal smeltes om til plovjern og markredskaber. Se Es. 2,4

En af de jødiske traditioner siger at vi grunden til at vi dypper brødet i salt, er at Gud sagde til Adam, at han i sit ansigts sved skulle spise sit brød. Som kristen kan man gøre det for at huske på at vi er jordens salt (Se Matt. 5).

 

Når disse tre punkter er overstået kan man gå til hovedmenuen, som altid er tilberedt af husmoderen. Denne menu er der som sådan ingen regler eller traditioner for, ikke ud over at den selvfølgelig skal være Kosher.

Kristen sabbat

Selvom det at holde sabbat lyder (og er) meget jødisk, kan man som kristen få meget ud af ritualerne. Det kræver dog at der ændres på noget af betydningen og udførelsen af ritualerne.

Som kristen er det vigtigt at have for øje at sabbatten peger frem mod Jesus, og at Jesus opfylder den rolle som sabbatten har for jøderne.

Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad eller drikke, eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter. Det er kun en skygge af det, som skal komme, men legemet selv er Kristus (Kol 2:16-17).

Flere bibelske skriftsteder som belyser dette kan findes her: Matt 11:28; Mark 2:27Gal 4:8-11 & Rom 14:5-6.

Grunden til at man som kristen med god grund kan fejre sabbat, og ikke bare holde hviledagen, er for at vi kan bedre kan forstå jøderne ved at leve med i deres hverdag. Følgende skriftsted belyser også dette emne:

For jøderne er jeg blevet som en jøde for at vinde jøder. For dem, der lever under loven, er jeg blevet som en, der står under loven, for at vinde dem, selv om jeg ikke er under loven… (Se 1. Kor. 9:20-23)

Sabbatten er for os kristne et forbillede på den evige hvile, som vi kan læse om det i skriftsstedet Hebr. 4:8-11, som jeg også vil afslutte med:

For hvis Josva havde ført dem ind til hvilen, ville Gud ikke senere have talt om en anden dag. Altså venter der Guds folk en sabbatshvile. For den, der er kommet ind til hans hvile, har også selv fået hvile efter sine gerninger, ligesom Gud efter sine. Lad os altså være ivrige efter at komme ind til den hvile, for at ingen skal falde på grund af en tilsvarende ulydighed.

Hold sabbat derhjemme

Den danske kirke i Jerusalem, Israelsmissionen og Israelsmissionens Ungdom har i samarbejde lavet en gennemgang af sabbatsmåltidet samt den jødiske baggrund. Dertil har Joffihuset også lavet deres version.

Alle ovenstående filer har hver især bidraget til store dele af hvad jeg har formuleret herover.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.