Da Israelsmissionen første gang ringede mig op, og spurgte om jeg ville være volontør i et halvt år, var jeg helt overrasket over at man overhovedet havde brug for volontører af min skabning. Jeg mener bare, jeg er ikke ligefrem håndværkermateriale og jeg er ikke en god pædagog  (det vil de der kender mig godt personligt hurtigt skrive under på ). Dog var der alligevel brug for volontører af min skabning, en akademisk studerende med mere flair computere end mennesker. I det følgende har jeg gjort mig nogle tanker omkring det her med at være en utraditionel volontør.

Israelsmissionen har også gjort sig nogle af disse tanker, og har derfor bedt mig stille op til et interview omkring netop dette med at være en anderledes volontør. Interviewet bliver ved lejlighed udgivet i deres interne avis, men du kan læse den online (og længere) version af  interviewet her. Endvidere er artiklen “Kasper har et tjenersind” blevet bragt i Udfordringen, følg linket for at læse artiklen på deres hjemmeside, eller download udklippet fra deres blad som PDF.

Mine fordomme

Louise Plougmann i Amerika

Da min søster var i Honduras var det billeder som disse der blev sendt hjem

LANGT de fleste gange jeg hører om venner eller veninder der har været volontør i udlandet, så er det taget afsted for at passe børn, handicappede, for at bygge huse eller udføre lignende håndværks-relaterede arbejdsopgaver. Dette er fx eksemplet med de 5 andre volontører jeg er afsted med i Israel. Og for den sags skyld også tilfældet for de volontører, som er afsted med Ordet og Israel. En hurtig billedsøgning på ordet “volontør” giver et meget godt billede af hvilke fordomme jeg havde omkring det at være volontør.

I lang tid troede jeg at disse opgaver var de eneste opgaver man kunne udføre som volontør, og da jeg hverken er håndværker eller pædagog,  troede jeg ikke at jeg kunne bruges som volontør. Men jeg er blevet klogere. Det at være volontør er meget mere end at være pædagog eller tømrer. Når man er volontør udfører man frivilligt et stykke arbejdesom andre har brug for at der udføres. Mange gange er dette børnepasning, at være et ekstra par hænder til at udvise omsorg for handicappede eller ældre, eller sågar opbygning eller renovering af huse. Men andre gange er det antropologer, teologistuderende, eller som jeg; datalogistuderende, som tager afsted.

Volontør på en anden måde

Hvad jeg laver som IT-volontør

WebdevelopmentHvad er det så lige jeg laver som volontør, nu hvor jeg ikke passer børn eller maler vægge? Jeg skal blandt andet stå for håndtering af Musalaha’s sociale medier, være webmaster, digitalisere undervisningsmaterialer, strukturere og rydde op i billeder og også lave kortfilm. Så jeg får mulighed for at afprøve lidt forskellige ’jobtitler’ såsom webmaster, PR-ansvarlig, filminstruktør, grafiker & tekniker.

Hvorfor der er brug for mig som IT-volontør

Musalaha er en israelsk NGO, og lever derfor udelukkende på donationer. Dette betyder også at Musalaha ikke er en stor kapital, og de har derfor brug for donationer af enhver art. Fra Musalaha’s synspunkt er jeg som volontør præcis hvad volontører andre steder er: en gratis arbejdskraft. Flere af mine arbejdsopgaver er tidskrævende, og andre af opgaverne har Musalaha’s fuldtidsansatte simpelthen ikke ekspertisen til at udføre. Samtidig kan jeg mærke på Musalaha at de sætter stor pris på mit anderledes og lidt nye syn på design og webudvikling.

Nærhed

Men hvorfor er det så lige at det er så vigtigt at jeg som IT-volontør skal til Israel for at hjælpe dem? I princippet kunne jeg jo sagtens sidde i Danmark og ordne Musalaha’s hjemmeside og styre deres sociale konti. En stor del af grunden er at nærhed er et vigtigt ord, for at man som volontør kan udføre sit arbejde ordenligt. Lad mig fortælle dig lidt dybere hvad jeg mener med at man som volontør også har brug for denne nærhed.

Jeg vil vove den påstand, at alle der på den ene eller anden måde har skulle sælge noget til, eller lave noget for, en kunde, finder det nemmest hvis man er i nærheden af kunden. Det er vigtigt at have en opfattelse af hvad det er en kunde ønsker; en opfattelse som oftest kun kan få hvis du på en eller anden måde kender den kontekst kunden kommer fra. Ser vi det fra den anden side, os der skal købe noget, så er der større sandsynlighed for at vi køber noget, hvis vi føler at sælgeren forstår os, og at vi forstår sælgeren.

Nok med analogier, det jeg vil frem til er, at for at jeg som volontør bedst kan hjælpe Musalaha, så er jeg også nødt til at vide hvad de ønsker der skal laves, og hvordan dette skal laves. Dette er meget nemmere hvis jeg har mulighed for at møde dem, og endnu bedre hvis jeg kender deres kontekst, deres kultur. Kontekst har rigtigt meget at sige for både både og indhold for hvad vi vil fortælle. Fx er vi som danskere vandt til at pakke alting ind, og komme med gode lange forklaringer så vi er sikre på vi ikke siger noget forkert. Her i Israel er det lige modsat, her bliver tingene sagt direkte, ikke noget med lange søforklaringer, men tingene bliver sagt ligeud.

Nærhed er af afhængig af fysisk nærhed. Jeg kan som volontør ikke sidde i Aarhus og vide hvad de har brug for i Jerusalem. Jeg er nødt til at tage derned, og være Musalaha nær, for at vide hvordan jeg bedst hjælper dem med at komme ud med deres budskab. Hvis jeg skal håndtere sociale medier, og være webmaster, for dem, så er jeg nødt til at kende dem på et mere intimt niveau end et par Skype samtaler og en række mails kan gøre det ud for.