Svenske Motatos er nu kommet til Danmark, det er gode nyheder for os som både gerne vil være med til at stoppe madspil i Danmark, og spare lidt håndører i samme omgang.

Jeg er altid på udkig efter om jeg kan spare penge i hverdagen. Dette er fx grunden til at vi hjemme hos os har både Norwegian & Ikano Bank kreditkort, og det er grunden til at vi hvert halve år skifter elleverandør. Det betyder også at vi, om muligt, køber “stop madspild”/dato-varer når vi handler ind.

Derfor glædede det mig også da jeg for noget tid siden faldt jeg over Motatos. En webshop, som udelukkende sælger varer, der ellers ville være blevet smidt ud. Og så til en god pris, og til tider nogle heftige rabatter (20-90% rabat). At få 81% rabat på økologisk sesamolie, eller noget marinade, er ikke en værst deal.

Rabatter ved Motatos

Rabatter ved Motatos

Hvordan fungerer Motatos egentligt?

Motatos har en klar mission: “Vores langsigtede mål og vision er en verden uden madspild”. Denne mission lykkedes dog kun hvis deres billige priser ikke resulterer i at vi som forbrugere køber mere end vi har brug for. Så husk kun at købe hvad du har brug for

Motatos forklarer selv at deres varesortiment består af 4 forskellige katagorier.

  • Overproduktion
  • Fejlagtig emballage
  • Sæsonbestemte trends
  • Kort eller passeret holdbarhedsdato

De produkter vi primært har købt flest af, har været produkter med kort eller passeret holdbarhedsdato. Vi er ikke støt ret mange produkter hvor det har været forkert eller beskadiget emballage, nogle er vi dog stødt på.

Herunder kan du se to billeder af nogle af de varer vi modtog fra Motatos. Indholdet fejler intet, men emballagen ligner noget jeg helt ærligt ville gå udenom i supermarkedet.

Chokolade fra Motatos

Chokolade fra Motatos

Havredrik fra Motatos

Havredrik fra Motatos

Passeret holdbarhedsdato – er det ok?

En passeret holdbarhedsdato betyder ikke nødvendigvis at maden eller varen ikke længere kan bruges. Men det betyder at varen i nogle tilfælde skal bruges snart. Som Tænk skriver det på deres hjemmeside:

Holdbarhedsmærkninger findes der 2 af

  • “Sidste anvendelsesdato” betyder, at du kan blive syg, hvis du spiser madvarer, hvor datoen er overskredet.
  • “Bedst før” og “bedst før – ofte god efter” betyder, at datomærkningen kun er vejledende. Du kan derfor selv vurdere, om du kan spise maden, efter datoen er overskredet.

Som Motatos selv tidligere skrev det på deres hjemmeside:

Det er vigtigt at understrege, at tørvarers “bedst før”-dato er meget konservativt sat af fødevareproducenterne. Maden er fuldt ud spiselig – og lige så god – lang tid efter at “bedst før”- datoen er passeret, så længe varen opbevares korrekt i original emballage.

Fra egne erfaringer kan vi melde at vi endnu ikke har købt noget hos Motatos som vi har smidt ud fordi det smagte dårligt eller var uspiselig.

Kunne du finde på det?

Hvad tænker du? Kunne du finde på at købe tørvarer som har passeret “bedst før” datoen? Måske det er noget du allerede gør?