Rosh HaShana indleder 10 dage med selvransagelse, hvor jøderne skal gøre med det sidste års synder, og forsøge at gøre sig fortjent til at blive skrevet op i livets bog.
Yom Kippur er den afsluttende 10’ende dag af selvransagelse. Det er dagen hvor livets bog lukkes og der derfor ikke er mulighed for at ændre ens skæbne det kommende år. I dag afgøres det om jøderne kommer i himmel eller helvede, hvis de skulle dø i det kommende år. Derfor er dette også den helligste dag på året for alle jøderne.
Den helligste dag på året
Yom Kipppur er så hellig, at vi kan sammenligne den med den danske jul. Det kan godt ske at man ikke går kommer i kirke hele året, men lige til jul, der kigger vi alle forbi kirken. På samme måde er det med jøderne. Selvom man som sekulær jøde ikke kommer i synagogen til hverdag, så kigger man forbi på Yom Kippur, og man holder hviledagen hellig. Alle søger indendørs med familien, hvilket også betyder at hele Jerusalem ligger øde. Så øde at du kan holde picnic på motorvejen. Sådan en mulighed kunne vi ikke lade passere forbi. Så vi var en flok volontører (sammen med vores præst David) der udnyttede muligheden, og holdt os en picnic på motorvejen mellem Jerusalem og Tel Aviv.
Stadig lidt liv
Ok, HELT dødt er der heller ikke. Araberne er noget nær ret ligeglade med jødernes helligdage. Så der var stadig mulighed for at købe forsyninger i de arabiske kiosker. Og der kom da også en bil på motorvejen i ny og næ. Dog var det tydeligt at bilisterne på motorvejen ikke var i tvivl om, at folk kunne finde på at gå eller sidde her på sådan en dag.
Som en del af vores picnic på motorvejen, tog vi os også en længere gåtur på den. Der er noget fantastisk ved bare at gå her (nogenlunde) uforstyrret midt på motorvejen.
Speciel stemning ved grædemuren
For rigtigt at få en fornemmelse af den jødiske helligdag, tog vi forbi Vestmuren (grædemuren). Her mødte vi op en time før himlens porte lukker for de jødiske bønner. Dette sker når der er 3 stjerner på himlen. Pladsen foran grædemuren var tætpakket af hvidt klædte (renhedens farve) jøder, og man kunne mærke, hvordan de jødiske bønner steg i intensitet, jo mere vi nærmede os kl. 19. Da dagen nærmede sig sin afslutning blev der blæst i shofarhorn (lyt til et shofarhorn her), og de jødiske familier kunne nu finde deres madpakker frem. En af mine jødiske venner fortalte mig, at det skulle være utroligt hårdt at blæse i et shofarhorn, når man har fastet hele dagen. Som han formulerede det ”forestil dig hverken at have fået mad eller drikke i næsten 24 timer, og så skulle bruge den smule energi du har på at blæse i et kæmpe horn”.
Afsluttende fest
Da de sidste horn havde lydt festede alle jøderne sammen, og fejrede at de nu var indskrevet i livets bog, og dermed var sikret en plads i himmeriget det kommende år. Min medvolontør Heidi har optaget, hvordan det lyder når jøderne slutter dagen af med fælles sang & dans.
Kom i kontakt med mig