“Hvorfor er det lige du tager afsted til Israel? Er det ikke et ret farligt land at opholde sig i her under krisen?”
Jeg bliver igen og igen stillet spørgsmål lignende dette. Og jeg må da også indrømme at jeg godt kan forstå bekymringerne fra min omgangskreds.
Som mange ved, tager jeg snart til Israel. Lejligheden er på plads, der er snart styr på alle detaljerne, og jeg er generelt meget afklaret og rolig omkring rejsen. Det kan man dog ikke helt sige omkring min omgangskreds
Jeg forstår udmærket at min omgangskreds er lidt urolig på mine vegne. De seneste par måneder er vi, af de danske medier, blevet bombarderet med opdateringer omkring den mangeårige Israel-Palæstina konflikt som i disse tider er tilspidset. Vi hører hele tiden om drabstallene i Gaza, der på under en uge steg fra 800 til 1200. Halvanden måned inde i konflikten kunne man læse at USA fraråder at rejse til Israel og Gaza.
I Danmark tager udenrigsministeriet sig også sine forbehold, men fraråder dog ikke direkte danskerne i at tage til Israel, som de formulerer det:
“Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til området inden for 40 km-grænsen til Gaza.”
Turismen er en normalitet
Jeg vil ikke påstå at det er ufarligt at tage til Israel i disse dage. Der er trods alt tale om et land i krig. Det giver de unge kristne i Israel også udtryk for. Dog vil jeg fokusere på noget andet, for det er gået op for mig hvor meget det betyder for den israelske befolkning at jeg tager til Israel. For med førnævnte overskrifter, kan jeg ikke undgå at overveje om ikke de Israelske borgere mangler noget normalitet i deres hverdag.
Det har helt sikkert haft et stort indhug i turismen, som alligevel står for omkring 40 milliarder af Israels økonomi. Og jeg kan ikke forestille mig andet end at muligheden for at kunne flytte fokus fra krigen til turisterne, må være en lettelse, en bekræftelse af at omverdenen ikke har givet op på Israel.
JEG er en normalitet set fra israelske øjne. Jeg har trodset de vestlige nyheder. Jeg er taget afsted selvom medierne fortæller om hvor skræmmende et sted Israel er i disse dage. Ganske vist er det primære formål med mit ophold i Jerusalem at arbejde for Musalaha. Men jeg agter helt klart også at være turist og opleve flere sider af Israel.
Meget vel er jeg blot en dråbe i havet mod de flere hundrede tusinde turister, der normalt besøger Israel i disse måneder. Men jeg er dog dette, en dråbe. Jeg kan gøre mit, jeg kan smile, jeg kan agere turist og jeg kan tage noget normalitet med mig fra Danmark. I en hverdag fyldt med krig og uroligheder, må turisme og ren business være et dejligt andet fokus.
Læs mere omkring baggrunden for mit ophold i Israel her, og smid gerne en kommentar hvis du har nogle tanker på området
Kom i kontakt med mig